Om mig

Jeg er en 32-årig madnørd med en passion for mad der strækker sig fra A-Z, koldt til varmt og sundt til syndigt.

Jeg elsker mad uanset om det er min mors hjemmelavede medisterstroganoff eller en gourmetmenu på et dejligt spisested.

Jeg bor sammen med min kæreste og min søn på 5 år i det skønne Vestjylland.

Jeg er udlært ernæringsassistent - en uddannelse som både udfordrer og inspirerer mig.

Jeg elsker at eksperimentere med opskrifter; at gøre dem lettere at gå til og lave sundere alternativer.

I mine barndomsminder dukker specielt min farmor, mormor og mor frem som mine store forbilleder indenfor madlavning, bagning og hygge. De har gjort at jeg idag sætter stor pris på kvaliteten af de råvarer jeg bruger i min mad, men også kvaliteten af den tid som maden får os til at tilbringe sammen, hvad enten det er den daglige aftensmad eller den årlige julefrokost.

Da jeg jo er en madglad madnørd, forsøger jeg at leve efter ordsproget "lidt, men godt", jeg elsker nemlig desserter, kager og chokolade.

Jeg håber at du, kære læser, vil finde masser af inspiration til gode madoplevelser på min side. Har du spørgsmål til opskrifterne eller råvarerne, så skriv til mig, og jeg skal svare efter bedste evne.

Med mindre andet er oplyst, er opskrifter og billeder mine egne, og derfor beder jeg dig kontakte mig, hvis du ønsker at låne billeder eller opskrifter.


4 kommentarer:

  1. Kære Charlotte, dejligt at "møde" dig og din blog gennem madbloggerudfordringen.Jeg synes, jeg er meget heldig, at jeg fik tildelt netop dig. Sikke en masse skøn inspiration! Det sværeste bliver at vælge. Meeen jeg tror nu nok, jeg ved, hvad jeg gør :o) Med mange gode hilsner fra en gamme og nu ex-l kogekone, Nethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nethe.

      1000 tak for de rosende ord. Det betyder meget at vide at andre finder det fornøjeligt at læse bloggen. Det er jo derfor jeg elsker min lille sidebeskæftigelse :-)
      Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad du finder på, og er sikker på at resultatet bliver fantastisk :-)

      Mange hilsner Charlotte

      Slet
  2. Der er mange fine opskrifter på din blog Charlotte, også en del af dem, der næsten er gået i glemmebogen. Det er hyggeligt at støde på gamle barndomsvenner som arme riddere og klatkager :-) Noget der også hører dengang til er rosenbrød, disse delikate tebrød, der bare er helt væk fra bagernes repertoire. Var det ikke noget for dig at lave en god opskrift på dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej!
      Det er skønt at høre at jeg ikke er den eneste som sætter pris på opskrifter af ældre dato :-)
      Det er jo vores kulturarv vi værner om, når vi giver dem videre.
      Jeg er ikke selv vokset op med rosenbrød, men rosenvandet er nu indkøbt og jeg glæder mig til at lege med opskriften :-)
      Hilsen Charlotte

      Slet