søndag den 29. november 2015

Julebrownies med gløgg, appelsin og tørret frugt

Det er 1. søndag i advent og jeg er i et strålende julehumør. Jeg elsker julehygge og det er der heldigvis masser af den næste måneds tid. Til julehygge hører sig julegodter og jeg lavede for nylig denne juleversion af mine favorit brownies. Jeg tilsatte blot lidt gløggekstrakt, appelsinskal samt lidt tørrede frugter til den oprindelige opskrift. Duften alene var himmelsk og smagen, ja den fulgte trop. 



søndag den 22. november 2015

Santas Sidecar

Nu nærmer vinteren og julen sig med hastige skridt. Netop idag fik vi sæsonens første sne. Det vil sige at her hvor vi bor, fik vi ikke et eneste fnug, men hos familien i henholdsvis Roskilde og Albertslund, lå der omrent ½ meter sne. Vi har brugt weekenden på at pynte til jul i det lille hjem og (jule)hyggen har så småt sænket sig her søndag aften. Julepynteriet kræver af og til en lille opstrammer, og idag lod vi os inspirere af en sidecar, som i dagens anledning blev twistet med valnøddesnaps, kanel og appelsin. 

lørdag den 14. november 2015

White Russian

Vejret idag har godt nok vist sig fra sin mest efterårsagtige side; gråt, regnfuldt og blæsende. Men ikke desto mindre trænger man bare til at få lidt luft engang imellem. Så vi hoppede i regntøjet og gummistøvlerne og tog ungerne med på legepladsen. Efter sådan en kold og våd omgang, og fordi at det er lørdag og weekend, så trængte vi lige til en lille en. Dette er en af mine yndlingsdrinks og min mand laver den til perfektion.

onsdag den 11. november 2015

Varme gedeostehapsere med rosmarin og paradisæblegele

Disse fantastiske små hapsere med gedeost bliver serveret en del gange i løbet af et år, hjemme hos os. For det første er de simpelthen bare så lækre og for det andet, så er de ufatteligt simple at lave. Ofte når jeg serverer dem som gæstemad, så indgår de som en lille forret sammen  med en anden variation af en gedeostehapser - et par stykker af hver pr. person er en fin lille starter på måltidet. Jeg kan iøvrigt både anbefale mørkt, sødt øl såvel som kraftig rødvin eller portvin til denne hapser.