fredag den 29. november 2013

Mors hasselnøddetærte

Denne nøddetærte har jeg spist igennem hele min barndom, dog uden tærtebunden. Min mor lavede som regel denne hasselnøddetærte ved festlige lejligheder eller når der kom gæster. Den er nem at lave og i min mors version skal der kun bruges 3 ingredienser; hasselnødder, sukker og æg. Hun kom simpelthen blandingen i en smurt tærteform og bagte den i ovnen. Så brugte man blot en ske til at skrabe tærten op af fadet og spiste den med kold creme fraiche til... det smagte bare så godt!

onsdag den 20. november 2013

Tarteletter med høns i asparges

Jeg elsker simpelthen tarteletter! Specielt serveret med høns i asparges - det er "comfort food" når det er allerbedst :-)
Jeg har længe gået og leget med tanken om at lave min egen butterdej, og derefter bruge den til at lave bl.a. tarteletter og da jeg havde stor succes med wienerdejen, så måtte næste skridt være butterdejen.


tirsdag den 19. november 2013

Hjemmelavet butterdej

Jeg er jo ret glad for hjemmelavede produkter og dette er mit første forsøg med hjemmelavet butterdej.
Har du allerede kastet dig ud i kunsten at lave wienerdej, kan du sagtens lave butterdej også. Den store forskel er foldeteknikken samt at der ikke er gær i butterdejen. Foldningen af butterdejen gør at dejen ikke kun har 27 smørlag, som er det karakteristiske for wienerdej, men hele 144 smørlag istedet. Jeg har illustreret foldningen af dejen med billeder under opskriften. I mit næste indlæg bruger jeg butterdejen til at lave hjemmelavede tarteletter :-)


fredag den 15. november 2013

Mors ølkage

Da jeg for nogle uger siden skulle medbringe ølkage til en ølsmagning, blev det blandt andet til en lækker porterkage, men også til denne gammeldags ølkage efter min mors opskrift. Den smager af hygge, jul og dejlige barndomsminder fra mors køkken og den SKAL spises med smør - og rigeligt af det ;-)

tirsdag den 12. november 2013

Hjemmelavet nougatis

I lørdags havde min dejlige kæreste fødselsdag og han havde ønsket sig at slutte vores tapasmenu af med en lille æblekage med smuldredej og nougatis. Jeg har for flere år siden forsøgt mig med hjemmelavet is, lavet på en legeret mælke/flødecreme fremfor en traditionel flødeis - og har aldrig fået gentaget succesen. Det gjorde jeg så endelig i denne weekend og resultatet var meget, meget lækkert :-)

onsdag den 6. november 2013

Porterkage

Da vi i sidste uge skulle til ølsmagning og årsmøde,havde jeg fået til opgave at medbringe en ølkage. Jeg medbragte både en gammeldags ølkage som bare skal serveres med et (tykt) lag koldt smør, men også denne porterkage, som jeg sidste år hjalp min veninde Birgitte med at udvikle, da hun skulle til DM i Skills for ernæringsassistenter. Jeg har dog tilføjet en portersmørcreme til opskriften, så kagen bliver ekstra "mums".