torsdag den 31. oktober 2013

Madblogger udfordringen - Sjønnes Mad

Jeg meldte mig for en måneds tid siden til en udfordring - madblogger udfordringen.... 
Alle os som meldte os til udfordringen, fik tildelt en anden blog som vi skulle studere nærmere. Derefter skulle vi udvælge en opskrift på denne blog og enten lave den originale version eller lave vores egen fortolkning af retten. Jeg fik tildelt Sjønnes Mad - en blog som ved første øjekast fik mig til at ryste i bukserne af skræk, for her blev der både eksperimenteret med molekylær gastronomi såvel som fantastiske billeder. Men efter en nøje gennemgang af de mundvandsfremkaldende opskrifter og billeder, endte jeg med at forelske mig i en opskrift på en porter is med krystaliseret hvid chokolade. Den har i indlægget herunder fået følgeskab af en æblesorbet, lidt blodpølse, rålakrids og en kærlighedshistorie fra sidste efterår.... 

Porchettasandwich

Som jeg skrev i mit indlæg der omhandlede porchetta, så laver jeg bevidst for meget af dette stykke kød, ene og alene for at have nok til at kunne lave denne dejlige sandwich. Der er så meget smag i både kød, dressing og de syltede rødløg, så du behøver ikke så meget andet end blot en håndfuld salat og et godt stykke brød.


onsdag den 30. oktober 2013

Porchetta

Svinekød er for mig noget af det bedste kød at tilberede. Der er så meget smag i det og der er så mange forskellige udskæringer og forskellige anvendelses muligheder, så man kan rigtig eksperimentere. En ret som jeg er helt tosset med er den italienske flæskesteg porchetta. Et stykke svinebryst som rulles med rosmarin, hvidløg og citronskal. Resultatet er en saftig, aromatisk steg med lækker sprød svær, hele vejen rundt.
Jeg må indrømme at jeg altid laver et ekstra stort stykke, når jeg laver porchetta. Grunden er, at stegen smager fantastisk i en sandwich, og så er det jo lækker restemad...

tirsdag den 29. oktober 2013

Creme caramel

For nogle år siden lavede min gode veninde Ilda en lækker dessert til mig - Creme caramel. Jeg har tit tænkt, at jeg snart skulle få lavet desserten selv, men er bare ikke kommet så langt. Lidt tilfældigt havnede jeg en aften på DR1 og den netop afsluttede kagedyst, hvor de lavede creme caramel og her i weekenden fik jeg så taget mig sammen til at lave retten selv. Desserten er super nem, men man skal passe på ikke at brænde sig på den varme karamel. Jeg har fundet en del forskellige opskrifter hvori der indgik både mælk og fløde, men tog altså udgangspunkt i Ildas model, som kun laves med mælk.

fredag den 25. oktober 2013

Cordon Bleu med rødbedesalat

Jeg har fået lov til at lege lidt med nogle forskellige råvarer fra Ausumgaard. I tirsdags blev deres lækre svinekoteletter lavet til cordon bleu. En dejlig måde at servere svinekoteletter på, da de ikke bliver stegt tørre. På samme tid bidrager både den letrøgede skinke og den kraftige ost til en lækker smagsoplevelse. Jeg serverede koteletterne sammen med en dejlig let rødbedesalat med æbler og figner.

torsdag den 24. oktober 2013

Frosne vindruer

Dette hurtige indlæg handler om en lille snack jeg er blevet forfalden til, men det gør ikke så meget, for det er bare vindruer :-)

tirsdag den 15. oktober 2013

Creme Brülée - Sådan fanger du en madnørd

Som lovet kommer her opskriften på Creme Brülée - min yndlingsdessert. Det er igen min kæreste som gæsteblogger og også denne gang henvender han hovedsageligt til det mandlige køn. Det betyder dog ikke at kvinderne ikke også kan lave desserten, som smager forførende godt ;-)

mandag den 14. oktober 2013

Hyggelig tøsefrokost og dejlig mad

Her i weekenden havde jeg 3 dejlige tøser på besøg til en hyggelig tøsefrokost, og jeg syntes at jeg havde svært ved at begrænse mig, da menuen skulle planlægges. 
Når jeg inviterer gæster til aftensmad, kan jeg ret hurtigt bestemme mig for 2-3 retter lækker mad, men til frokosten kunne jeg blive ved med at finde på spændende retter at servere for tøserne. Det endte dog med at blive disse; hapsere med gedeost og grøn tomatmarmelade, hønsesalat på rugbrød, rødløgs tarte tatin og til dessert en creme brülée med friske bær fra haven.


onsdag den 9. oktober 2013

Vildt hakkebøffer med svampesauce

Det er svampesæson og vi er blevet helt vilde med at hente de fine delikatesser ude i skoven. Vi har først lige selv lært at identificere de gængse; Karl Johan, kantareller og orange kantareller, så jeg vil ikke komme med tip eller lignende om hvordan i genkender svampe i kan spise. I kan istedet alliere jer med en svampekender eller melde jer til et kursus eller en svampejagt, hvor i kan få hjælp.
Da vi havde gæster forleden, lavede vi hakkebøffer af vildt og serverede en dejlig Karl Johan sauce til. Tilbehøret blev til kartoffelfondant og blomkålsblanding...



søndag den 6. oktober 2013

Spandauere

Jeg er jo lidt af en kagegris, og da jeg skulle have nogle søde piger på besøg til en kop formiddagskaffe den anden dag, var det jo en given lejlighed til at forsøge mig med endnu et stykke wienerbrød. Denne gang blev det en spandauer med creme. Jeg så fornylig et klip fra La Glace, hvor de puttede friske bær i cremen på spandauerne inden de bagte dem. Det kan varm anbefales skal jeg sige. 

fredag den 4. oktober 2013

Pizza

Den anden aften fik vi hjemmelavet pizza. Jeg har personligt aldrig været helt vild med hjemmelavet pizza, ene og alene af den grund at bunden ofte blev for tyk og tør at tygge i. På den anden side er jeg heller ikke så glad for pizza, hvis der er for meget fyld på... Ja, på det punkt er jeg altså meget krævende :-)
Men vi endte med 3 forskellige slags pizzaer som alle smagte rigtig godt, dog har vi alle den samme favorit: kartoffelpizzaen....
Normalt laver jeg pizzaen færdig med det samme, men denne gang prøvede jeg at forbage bundene først og bage pizzaen færdig senere. Bare lige for at se resultatet.