lørdag den 16. marts 2013

Pulled pork med coleslaw

Da jeg første gang smagte pulled pork på Hard Rock Café i København for snart 3 år siden, var jeg solgt på stedet. Sikke en fantastisk ret! Da jeg så fandt ud af hvor nemt det var at lave; ja, så blev lykken endnu større :-)
I søndags blev der serveret pulled pork sandwich som dejlig, uhøjtidelig gæstemad for familien Kjældsen.


torsdag den 14. marts 2013

Annes Chokoladeballadekage

En af mine favoritbloggere Anne au chocolat, har gjort denne kage ganske populær under navnet; chokoladeballadekagen. Den er ubeskriveligt lækker og så er den nem at lave. Jeg valgte at servere den med friske bær til en kop god kaffe en eftermiddag, men den er også formidabel som dessert.


onsdag den 6. marts 2013

Sprød sellerisalat a la Waldorf

Her til aften fik jeg bikset en lille sprød salat sammen, som endte med at smage lidt hen ad waldorfsalat. Super frisk, sprød og cremet. Jeg serverede den til ovnstegt kylling og kartofler.


søndag den 3. marts 2013

Æblekrans med marcipan.

Engang imellem sker der uforudsete ting når man eksperimenterer med opskrifter, og så må man få det bedste ud af det. Så da jeg den anden dag ville lave den karameliserede pærekompot, som jeg er blevet så ustyrligt glad for, bare med æbler istedet, dummede jeg mig en smule. Jeg købte skønne syrlige Belle de Boskop æbler, men da det jo er et madæble, endte jeg med en karameliseret æblegrød istedet for. Men for pokker hvor smagte den godt! Jeg brugte det meste af æblegrøden som fyld i en gærdejskrans sammen med marcipan. Resten smagte skønt som topping på skyr til morgenmad.


fredag den 1. marts 2013

Solbærkager

Jeg har længe gået og tænkt over hvad jeg skulle bruge de sidste solbær i fryseren til. Den anden dag havde jeg så inviteret min bonusbedstefar til aftensmad, og jeg bestemte mig for at lave en lille dessert i form af en solbærkage med flødeskum. Normalt er jeg mere til en klat creme fraiche frem for flødeskum, men til denne kage passede flødeskummet perfekt til den friske solbærsmag.